Tildelingsmodellen - MAX-funktionen og dens konsekvenser
Sidste kapitel besvarer det hvorfor, de foregående rejste. Modellen tildeler timer pr. trin som det største af to spor: et per-elev-spor og et per-klasse-gulv hævet 8 %. Skæringspunktet — break-even — sidder ved klassekvotient ~21,5 og er den enkeltparameter, der mest direkte forklarer, hvorfor små skoler får markant mere pr. elev end store. Det er denne mekanik, der frembringer hele det mønster, atlasset har vist.
Modellens struktur
Tildelingen pr. trin (indskoling / mellemtrin / udskoling) opgøres i timer som:
tildeling_trin = MAX(
antal_elever × faktortal_pr_elev,
antal_klasser × faktortal_pr_klasse × 1,08
)
Skoler over break-even får per-elev-sporet uden løft. Skoler under får per-klasse-gulvet ganget med 1,08 - det 8 %-løft, der i kommunens egne dokumenter omtales som “tildeling til frie timer”. Modellen er ikke et generelt 8 %-løft til alle skoler. Det er et bundgulv, der kun aktiveres under en bestemt klassekvotient.
Faktortallene (samme for alle skoler)
| Trin | Pr. elev | Pr. klasse | Break-even kk |
|---|
Break-even = (faktor_klasse × 1,08) ÷ faktor_elev. De tre trin lander på 21,28 / 21,50 / 21,46 - i praksis ét og samme tærskelpunkt.
MAX-funktionen visualiseret
Hver skole i forhold til break-even
Modellens øvrige komponenter
Socio-komponenten
| Parameter | Definition |
|---|
De seks parametre fanger økonomisk og demografisk udsathed - men ikke specialpædagogisk belastning, dysleksi, neurodevelopmentale diagnoser eller faktisk timeforbrug på støtte. En skole med lav socio-profil men høj specialpædagogisk intensitet vil derfor modtage et minimalt socio-tillæg. Det gælder generelt og er en strukturel begrænsning ved modellen.
Hvordan endte vi her? · 15 års tildelingsmodel-historie
Hovedfortællingen i tre sætninger
- 2017-2020: Konstitueringsaftalen sætter mål om at nå landsgennemsnit på pris pr. elev. Mellemformer-modellen (LFSI) vedtages 2020 med vægtede parametre: grundbeløb + elevtal + socio.
- 2021: Den planlagte nye inklusionscenter-model UDSÆTTES — \"skal afvente resultaterne af mellemformer\". Pre-2021-formler kører dermed stadig.
- 2024: En ny proces sætter 12 principper og varsler omlægning af alle modeller. Anbefaling 6 om nye tildelingsmodeller bliver IKKE vedtaget. Den nuværende pakke af delmodeller fra 2020-2023 består.
Stemmer fra bestyrelserne · høringssvar 2023-2025
Citater er forkortet til kerneudsagn. Fuld tekst i Aktindsigtens høringssvar-bilag. Gennemgående temaer på tværs af bestyrelserne: almenområdet betaler for specialområdet (Grauballe, Vestre, Hvinningdal, Sejs), Silkeborg under landsplan (Gjern, Hvinningdal, Thorning, Sejs, Resenbro), "salamimetoden" med gentagne besparelser (Thorning, Ans, Balleskolen), manglende gennemsigtighed i tildelingsmodellen (Dybkær), og mellemformer virker men er underfinansierede (Tollund, Frisholm).
Det vedvarende efterslæb til landsgennemsnit
Konstitueringsaftalen fra 2017 satte målet om at nå landsgennemsnittet. Det er aldrig nået. I 2018 var efterslæbet 8.141 kr./elev — i 2026 er det stadig 2.035 kr./elev. Silkeborg lå i 2025 sjettenederst i Region Midtjylland på pris pr. elev. Regionalt har Silkeborg sakket bagud i investeringstakten: +2.286 kr./elev fra 2019-2024 mod +3.088 kr./elev regionalt.
Hvad nu hvis modellen var anderledes?
Simulering — hvad hvis?
Fire scenarier: elevudvikling på én skole, elevvandring til/fra én skole, specialområdets vækst, og en alternativ tildelingsmodel uden break-even-cliff. Træk i parametrene og se konsekvenserne live.
Kør scenarier →20-årige prognoser
Det samlede billede fremskrevet: bevilling 41/91, specialudvikling, almen vs. special, elevtal og strukturindikatorer 2017–2037.
Se fremskrivningerne →